
FREMTIDENS REJSER – KVALITETSUDSTYR – NATUROPLEVELSE
Luksus i naturen for alle
- Opdag Vestkystens spektakulære natur
- Kombination af flotte seværdigheder og luksus tagtelt
- Oplev den prægtige natur krydret med strandsurfing
- Kvalitetsudstyr i form af luksus tagtelt, mini udekøkken, linned m.m.
- Giv denne kør selv rejse spækket med vilde outdoor-oplevelser
Pak weekendtasken til en tur langs den jyske vestkyst og glæd dig til sjov strandsurfing, friske badeture, spændende historie, kultur og vild natur.
På blot en forlænget weekend kan du nå at opleve noget af det allerbedste, den jyske vestkyst har at byde på.
Du kommer nemlig på opdagelse i den hyggelige ferieby Søndervig med imponerende sandskulpturer, rå bunkere og flotte udsigter.
Du nyder dukkerter i det friske Vesterhav og får vind i sejlene med strandsurfing på Rømø.
UNESCO-arven opleves ved Vadehavet, kulturen pryder ved Esbjerg, og naturen udforskes på tætteste hold på en fantastisk vandretur.
Velkommen til den danske vestkyst!
3 dages rejse med tagtelt til Vestkysten for 2 personer
HVIS DU SELV ØNSKER AT DELTAGE på denne oplevelse så kontakt os her. Vi ser frem til at give dig en fantastisk oplevelse.
Online booking: SÅ KLIK HER
Personlig rådgivning:+45 27209020
Mail kontakt: info@ourstuff.dk- 2 overnatninger i rooftop
- 1 times strandsurfing for 2 personer på Rømø
- Udførlig rejsebeskrivelse med forslag til overnatningssteder i rooftoppen
- Inspiration til oplevelser, seværdigheder og aktiviteter
- Mini-udekøkken (gasblus, service, gryde og batteridrevet køleboks)
- 1 klapbord og 2 klapstole
- Sengelinned, varme luksusdyner, puder og ekstra tæpper
Anbefalede ekstra oplevelser på turen – bookes og betales direkte hos den lokale udbyder. Forbehold for prisændringer.
- Sandskulpturfestival, fra ca.
- Tirpitz Museum, fra ca.
- Vadehavscentret, fra ca.
- Wellness på Enjoy Resorts Rømø, fra ca.
- Skærbæk Svømmehal, fra ca.
Dag 1: Ferieidyl og sandskulpturer
Fra Aarhus til Søndervig – 150 km
Turen starter i smilets by, Aarhus, hvor rooftoppen er klar til afhentning og montering om eftermiddagen. Herfra går køreturen tværs over den jyske højderyg mod Vestjylland. Tag en afstikker fra motorvejen og nyd at strække ben i det vidtstrakte, lyngklædte hedelandskab. Sidst på dagen ankommer du til feriebyen Søndervig, der er smukt beliggende ved kysten – med det bølgende Vesterhav på den ene side, og den sagte, blanke fjord på den anden. Søndervig danner rammen om den imponerende sandskulpturfestival, hvor det næsten er som at træde ind i et magisk ørkeneventyr (mod betaling, entré ca. 60 kr.). Spadsér også en tur i byen og sug den afslappede feriestemning til dig. Når appetitten kalder, kan du besøge en af de lokale restauranter til en middag. Find det perfekte spot i klitterne og nyd solnedgangens gyldne skær over havet, inden du går til ro i rooftoppen med havets beroligende brusen som akkompagnement.
Overnatning i rooftop.
Dag 2: Bunkere, badetur og strandsurfing
Fra Søndervig til Rømø – 150 km
Start dagen med en tidlig morgengåtur langs stranden, mens dagen gryr og kaster et dovent skær over kystens talrige bunkere. Bunkerne ligger som forladte, mastodontiske spøgelser, der hver fortæller en fascinerende og gysende historie om 2. verdenskrig. Efter en tur i Vesterhavets friske morgenbrise, er det tid til at køre sydpå, hvor du enten kan besøge Danmarks vestligste punkt, Blåvand, eller det prisbelønnede, historiske Tirpitz Museum, der ligger som en enorm, underjordisk bunker skjult af klitterne (entré til museet ca. 145 kr.). Kør forbi Esbjergs berømte, hvide statuer ”Mennesket ved Havet” af Svend Wiig Hansen. Først på eftermiddagen når du Nationalpark Vadehavet, der pryder UNESCOs fornemme verdensarvsliste, og her er der mulighed for at udforske områdets særlige natur. Vil du lære mere om den særegne natur, er et besøg på Vadehavscentret anbefalelsesværdigt (mod betaling, entre ca. 120 kr.). Fortsæt turen til Rømø, der ligger midt i Nationalpark Vadehavet. På Rømø kan du glæde dig til masser af sus i maven og vind i sejlene med strandsurfing! Rømøs vidtstrakte strande er nemlig blandt Europas bedste til strandsurfing, og derfor er strandsurfing selvfølgelig inkluderet på din tur! Tag herefter til den smukke Lakolk Strand, hvor du kan køre helt ned til strandkanten i din bil. Spis din aftensmad med det betagende kystlandskab som kulisse og nyd solnedgangen.
Overnatning i rooftop.
Dag 3: Naturskøn vandretur eller wellness
Fra Rømø til Aarhus – 210 km
Miniferiens sidste dag er nået, og i dag er det tid til virkelig at opleve naturen på tætteste hold. Dagen starter derfor med en naturskøn vandretur. Den 8-10 kilometer lange rute tager dig fra Sønderstrand til Lakolk Strand, og på turen kommer du igennem øens karakteristiske øde klitlandskaber, over rislende vandløb, forbi muslingebanker. Og hele vejen kan du nyde den sagte natur og de underskønne udsigter. Ruten slutter ved Lakolk Strand, hvor du kan runde turen af med en is fra et af Danmarks allerbedste ishuse. Er du mere til afslapning og selvforkælelse til den helt store guldmedalje? Så kan du besøge den lækre wellness-afdeling på Enjoy Resorts Rømø. Har du børn med, kan du også benytte vandlandet på Enjoy Resorts Rømø eller besøge Skærbæk Svømmehal. Her kan du fordøje turens oplevelser, mens du lader op med skøn og fornyet energi i de termiske bade eller måske forkæler dig selv lidt ekstra med en af de mange lækre behandlinger. Så er der sat et vidunderligt og luksuriøst punktum for turen, der sikrer øget overskud, når hverdagen atter banker på (mod betaling, entré til wellness fra ca. 250 kr. / entré til svømmehal 54 kr.). Den sidste strækning tilbagelægges, helt veltilpasse i krop og sjæl, uanset om du vælger den naturskønne vandrerute eller en tur i spa. Rooftop og udstyr afleveres atter i Aarhus.Håndtering af tagtelt.:
- Det tager ca. 5 minutter at slå tagteltet op og 5 minuttet at slå ned. Det er meget nemmere end du tror.
Bad:
- Ønsker du et bad i løbet af din mini ferie kan vi henvis til de offentlige svømmehaller, som I møder på jeres vej. Man kan naturligvis også tage en dukkert i havet eller en af de mange søer der er rundt omkring i turen.
Toilet:
- Til nødstilfælde er der et primitiv toilettelt og stativ med.
Pas på naturen:
- Husk vi deler naturen med dyrene og derfor er generelt støjende adfærd ikke tilladt.
Parkering:
- Der kan forekomme parkeringsafgifter flere steder.
Periode:
- Anbefalet periode: fra maj til oktober, hvor vejret er lunest.
- Tagtelt og udstyr udleveres fra kl. 16.30 på afrejsedagen og returneres senest kl. 15.00 på hjemkomstdagen
- Derudover vil der altid være gode dundyner og ekstra tæpper, så alle kan have en hyggelig og bekvemt oplevelse.
Donation til Naturstyrelsen:
- OurStuff går meget op i at passe på miljøet og naturen og derfor donerer vi 1 træ til en statslig skov i Danmark pr. booking vi modtager
Medbring selv:
- Praktisk tøj der passer til årstiden, gode sko, badetøj - hvis I skal en tur i svømmehallen, og håndklæde.
- Medbring eventuelt også jeres egen mad til udekøkkenet med mulighed for opbevaring i køleboks ellers kan man jo også købe dette undervejs.
Oplevelsen er inkl. OurStuff "overlevelseskit" indeholdende: Lommekniv, pandelamper, viskestykke, toiletpapir og engangsvådservietter.
Om Ourstuff.dk:
Hos OurStuff brænder vi for gode oplevelser – helt tæt på naturen! Og alle vores inspirerende oplevelser, ture og rejser vil vi så gerne dele med dig.
For oplevelser bliver bare altid lidt større, sjovere og mere mindeværdige, når vi deler dem med nogen. Derfor har vi i mere end 23 år arbejdet for at udforske, afprøve, arrangere og dele fantastiske oplevelser!
Vi ved derfor, hvordan vi sikrer dig oplevelser, der giver minder for livet. Og det er uanset, om det er oplevelser for én person, for hele familien, for grupper eller for virksomheder – eller alt derimellem.
Har du spørgsmål til oplevelsen? Vi sidder klar til at hjælpe dig på +45 27209020
Er I en større gruppe?
Hvis du repræsenterer en større gruppe (med gruppe mener vi mere end 10 personer) der gerne vil prøve strandsurf oplevelser på Rømø så kontaskt os på info@ourstuff.dk eller +45 27209020
1.Bestilling
2.Prisgaranti
3.Betaling
4.Levering
5.Reklamationsret
6.Gavekortets gyldighed
7.Mistet eller stjålet gavekort
8.Refusion
9.Fortrydelsesret
10.Ansvarsfraskrivelse
11.Klagemuligheder – oversigt og links
1.Bestilling
Bestilling af gavekort kan foregå via hjemmesiden, mails, eller telefonisk henvendelse. Gavekortene kan præsenteres på forskellige måder, enten i en flot gaveæske eller via en e-voucher. Oplevelserne udbydes enten af OurStuff selv eller nøje udvalgte tredjepartsleverandørerne.Et gavekort med flere anvendelsesmuligheder er et gavekort, der kan bruges i lande med forskellige skatte- og momssatser. Bemærk venligst, at kontrahenten skifter fra OurStuff til de valgte udbydere i bookingøjeblikket og kan være underlagt forskellige skatte- og momssatser.
2.Prisgaranti
OurStuff tilbyder ønsker at være afsender af markedets bedste kvalitet og service, og samtidigt vil vi også gerne yde prisgaranti, hvis tilsvarende identiske varer findes billigere andre steder indenfor 4 uger. Derfor kan I altid uden bøvl få refunderet prisforskellen, og vi kvittere med en lille æske chokolade.3.Betaling
OurStuff modtager betaling med diverse betalingskort. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.Alle beløb er i DKK. Danske kroner
OurStuff bruger en godkendt betalingsserver, der krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at man ikke kan aflæse dine informationer.
4.Levering
Ved bestilling kan du vælge din ønskede leveringsmetode. OurStuff kan sende det købte gavekort til dig eller direkte til den person, der modtager det.Hvis du afgiver din ordre inden kl. 16.00 på en hverdag (mandag til fredag), sender OurStuff det købte gavekort samme dag, som ordren modtages. Ordrer afgivet i weekender eller på helligdage vil blive afsendt den næste arbejdsdag.
5.Reklamationsret
Hvis du har haft en dårlig oplevelse med en af vores tredjepartsleverandører, kan OurStuff ikke holdes ansvarlig for dette. Enhver skade er underlagt tredjepartsudbyderens ansvarsbegrænsninger.I tilfælde af at du ønsker at indgive en klage, bedes du kontakte tredjepartsleverandørerne direkte. Hvis du imidlertid har en utilfredsstillende oplevelse, bedes du gøre OurStuff opmærksom på dette, så vi kan hjælpe dig i forbindelse med eventuelle fremtidige klager.
I henhold til loven skal du kontakte os inden for en rimelig tid, efter at du har haft en negativ oplevelse; det anbefales, at du kontakter os straks efter benyttelse af dit gavekort. Hverken OurStuff eller den tredjepartsudbyder kan holdes ansvarlig for et beløb, der overstiger gavekortværdien.
Vi anbefaler altid at opstår der noget der ikke lever op til kundens forventninger under selv oplevelser, så kontakt OurStuff med det samme, så vi kan forsøge at løse problemet med det samme.
Skulle en af vores egne oplevelser ikke leve op til dine forventninger, kontakter du os naturligvis direkte.
6.Gavekortets gyldighed
Gavekortet er som udgangspunkt gyldig i 3 år. Dog med tiden kan der forekomme mindre ændringer i tilgængelighed og indhold.Gavekort der er ældre end 3 år, vil vi dog altid finde en løsning på at indløse, og vi anbefaler altid at tage kontakt til os. OurStuffs interesse er at alle vores kunder får en god oplevelse, og vi spekulerer ikke gavekort der ikke indløses.
7.Mistet eller stjålet gavekort
Som modtager af gavekortet er du selv ansvarlig for tabte kort og ethvert misbrug eller uautoriseret brug af gavekortet.OurStuff tilbyder at erstatte et gavekort, hvis du kan fremvise kvittering for købet og gavekortnummeret, og gavekortet ikke er blevet indløst. Du skal kontakte OurStuff, så snart du opdager, at gavekortet er blevet tabt eller stjålet.
8.Refusion
Hvis der er aftalt refusion, så bedes I sende jeres bankoplysninger, så vi kan overføre det aftalte beløb.9.Fortrydelsesret
Der gives 14 dages fuld returret på varer købt i vores Webshop. Dog ikke chokoladen i æsken. Perioden regnes fra den dag, hvor du modtager ordren.Returneringsomkostninger skal du selv afholde.
Fortrydelse skal anmeldes til os senest 14 efter købet og fra fortrydelsen skal I senest 14 dage efter returnere forsendelsen.
Meddelelsen skal gives pr. mail på info@ourstuff.dk eller i telefon på 27209020. I meddelelsen skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.
Æskens stand, når du sender den retur. Æsken skal returneres i samme stand som ved modtagelse, ellers modregnes DKK 50,-
På chokoladen i æsken er der ingen fortrydelsesret, og der vil altid modregnes DKK 50,- for chokoladen.
10.Ansvarsfraskrivelse
Bemærk venligst, at deltagelse i nogle af oplevelserne kan være forbundet med risiko for skader eller uheld.Deltagelse i disse oplevelser sker på eget ansvar og risiko. OurStuff er ikke ansvarlig for skader eller uheld, der måtte opstå i forbindelse med eller efter deltagelse i disse oplevelser.
Herunder skader på din person eller genstande der måtte tilhøre dig. Ligeledes er OurStuff heller ikke ansvarlig for tingskaber eller personskaber som er forvoldt af dig på tredjemand.
Skulle du forårsage skabe på udstyr mv, så vil du kunne blive holdt erstatningspligtig.
Vi anbefaler at du altid bør tjekke din egen forsikring, før du deltager i en oplevelse, som enten udbydes direkte at af OurStuff eller igennem en af vores tredjepartsleverandørerne.
11.Klagemuligheder – oversigt og links:
OurStuff ønsker kun tilfredse kunder og skulle der være situationer, hvor vi ikke har levet op til jeres forventninger, er i meget velkomne til at kontakte virksomhedens ejer Henning Bruun på hb@ourstuff.dk eller tlf. 0045 27209020. Så vi sammen finder en god løsning. Skulle dette mod forventning ikke være tilfældet så kan du klage til:Center for Klageløsning
Nævnenes Hus, Toldboden 2
8800 ViborgDu kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus: https://kpo.naevneneshus.dk/
Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: http://ec.europa.eu/odr
Angiver du en klage her, skal du oplyse vores E-mail adresse: info@ourstuff.dkVi tager forbehold for fejl og mangler i priser og beskrivelser, samt eventuelle trykfejl.
Med ønske om et godt kundeforhold
Team
OurStuffHar du allerede fået en oplevelsesgave
Er du så heldig allerede at have fået denne oplevelse i gave, så vil vi glæde os til at se dig.
Du kan indløse din oplevelsesgave på følgende måder
Personlig rådgivning +45 27209020
Mail kontakt info@ourstuff.dk