Nyd en ferie med vind i sejlene
Snup et ophold i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet – med masser af strandsurfing på en af Europas bedste strande og sjove, valgfrie aktiviteter.
I behøver ikke rejse langt væk for at nyde en pause fra hverdagen. Besøg det UNESCO-fredede vadehavsområde ved Rømø og glæd jer til sjov strandsurfing, enestående natur og et hav af oplevelsesmuligheder! Vi hjælper jer med at arrangere den perfekte miniferie for lige netop jer – og guider jer til masser af gode, sjove og spændende aktiviteter.
PRISEN INKLUDERER
-
Strandsurfing og overnatning
-
Lån af strandsurfere i valgfrit omfang
-
Lån af hjelm og handsker
-
Privat instruktør, oplæring og sikkerhedsinstruktion
-
8 km2 lukket strandområde kun til strandsurfing
-
Lån af strandudstyr som fx stangtennis, spikeball, petanque, grill m.m.
HUSKELISTE
-
Eventuelt handsker og hjelm, medmindre du ønsker at låne af OurStuff
-
Solcreme
-
Solbriller
-
Godt fodtøj og udetøj, der kan holde dig varm, da vinden kan føles lidt kold, når du kører
REGLER & SIKKERHED
-
Vi spritter alt udstyr af efter brug
-
Du skal være mindst 12 år for at køre selv og mindst 18 år at køre med et barn bagpå
-
Alle starter med instruktion på vores lille bane
-
Det tager normalt kun 15-20 minutter at lære
-
Du skal være iført hjelm
-
Du skal holde afstand og følge instruktørens retningslinjer
YDERLIGERE INFORMATION
-
Oplevelsen er meget vejrafhængig. Hvis vejret ikke er egnet til strandsurfing, forbeholder vi os derfor retten til at aflyse. Sker det, kan du selvfølgelig gratis ombooke til anden dag.
-
4-10 sekundmeter er optimalt for kørsel
-
Tidevand under 1,5 meter er optimalt
-
Adresse: Sønderstrandvej, 6792 Rømø (kig efter vores blå strandflag for enden af vejen lige nede på stranden)
Kontakt os

Henning Winum Bruun
Indehaver, instruktør og produktansvarlig
Mere om oplevelsen
Uanset om I drømmer om en hyggelig kærestetur eller en oplevelsesrig miniferie, så hjælper vi jer med at arrangere det. Vi samarbejder med både Enjoy Resorts Rømø og Skærbækcentret, hvor I kan glæde jer til et ophold i de dejligste rammer. Og vi guider jer hele vejen til de allerbedste oplevelser.
Når I vælger et ophold ved Rømø, er der dog særligt én oplevelse, der topper listen over ferieaktiviteter, der skal prøves. Strandsurfing! Hvorfor? Fordi det er sjovt, nemt og alle kan være med – og ikke mindst fordi I bor tæt på en af Europas allerbedste strande til lige netop denne sport. Her er de vidstrakte, flade sandstrande og den friske havbrise nemlig som skabt til strandsurfing. Så glæd jer til masser af vind i håret, fart i sejlene og sus i maven, når I ræser henad stranden og tæmmer vinden overlegent med jeres sejl. Dét giver ferieminder, I ikke glemmer foreløbigt.
I vælger selv, hvor mange gange I vil strandsurfe i løbet af jeres ophold – og tempoet styrer I helt selv. Strandsurfing er noget for alle og alle kan være med. Vores dygtige instruktører står klar til at undervise og give jer en hyggelig og sjov dag på stranden.
Ud over strandsurfing har I også mulighed for at låne strandudstyr – helt kvit og frit. Vælg fx mellem stangtennis, petanque, spikeball, grill og strandsæt til at bygge sandslotte. Husk også at pakke badetøjet, for Vesterhavet lokker altid med en forfriskende svømmetur i bølgerne. Nedenfor kan I få inspiration til mange flere gode oplevelser på jeres ferie.
Kontakt os for et gratis og uforpligtende tilbud på jeres ferie.
Rigtig god tur!
KOMBINÉR MED ANDRE OPLEVELSER I NÆRHEDEN
Luksus wellness
Forkæl jer selv med wellness hos Enjoy Resorts Rømø. Her lokker intet mindre end 2.600 kvadratmeter med velvære og luksuriøse handlinger og kurbade for enhver smag. Så nyd en dag med velvære, når I flyder afslappede rundt i de store bade og lader op med skøn, ny energi.
Vandretur
Snør skoene til 4 kilometers natursmuk vandretur! På ruten kommer I både igennem fyrplantager og forbi udsigtspunktet Spidsbjer. Herfra kan I nyde udsigten over et af Rømøs flotteste klitlandskaber og Hviddal Sø mod nordøst.


Badestrand
Besøg Danmarks måske bedste strand, Lakolk strand! Så på med badetøjet og mærk Vesterhavet skylle over fødderne. I dagens lyse timer, kan I køre bilen helt ned på stranden og campere til den perfekte stranddag. Stranden er ikke uden grund velbesøgt med ca. 2 millioner gæster årligt.

Rømø Tours
Få en sjov og anderledes oplevelse ombord på Rømø Tours' specialbyggede traktorvogn, der tager jer med på sightseeing til ni af øens dejligste seværdigheder. Stig blot på traktorbussen, læn jer tilbage og nyd turen til Rømøs perler.
Rømø Cykler
Rømø har den perfekte størrelse til at blive udforsket på en cykeltur. Følg blot øens hyggelige cykelstier, der tager jer med gennem smukke klitlandskaber og til naturskønne kyststækninger og forrygende udsigtspunkter. Hos Rømø Cykler kan I leje cykler til både store og små.

Gokart i Skærbæk
Træd speederen i bund til en dag med fart over feltet! Hos Skærbæk Gokart Center får jeres indre legebarn frit løb. For her er der sikret sjov for alle fra otte år og opefter. Så dyst mod hinanden og se, hvem der først når over målstregen.


Tønnisgård
Varm kaffe på kanden økologiske is i fryseren og varme smil. Bliv budt godt velkommen og tag med på en af Tønnisgårds mere end 500 spændende ture eller aktiviteter for både børn og voksne. Her bliver du klogere på Rømøs spændende natur og kultur, når dygtige naturvejledere fortæller.

Svømmehal
I Skærbæk Svømmehal ved Rømø er der mulighed for sjov, leg og motion for alle vandhunde. Vil I svømme baner i det store bassin, lege i børnebassinet eller slappe velfortjent af i sauna eller helsekabine? I bestemmer. I svømmehallens caféareal kan der købes mad og drikke.
Segway Vesthop
Rømø på to hjul? Prøv en dag med segways! Hos Segway Vesthop kan I enten øve jer stille og roligt på bane - eller I kan tage med på en guidet tur. I styrer selv tempoet, uanset om I vil køre om kap eller lære det stille og roligt. Der er udsigt til masser af sjov. Man skal blot være mindst 16 år.

Fodboldgolf
Tør du udfordre dine venner - eller lave alle de sjoveste tricks? Prøv kræfter med fodboldgolf, hvor alle uanset alder og fysik kan være. Besøg Ballum Fodboldgolf, hvor den 18-hullers bane fornøjer og udfordrer med sjove forhindringer.


Ridning på stranden
Oplev Rømøs fantastiske natur på tætteste hold - med en ridetur på stranden, omgivet af hav, himmel og klitter! Rømø er nemlig et af de få steder i landet, hvor dette er muligt. Og oplevelsen er noget helt særligt. Tempoet bestemmer I selv, og både børn og voksne kan være med.

Øhop til Sylt
Kun 40 minutters sejltur fra Rømø ligger Sylt. Her finders spændende aktiviteter, gode madoplevelser, hyggelig shopping, betagende natur og dragende historie. Så tag på udflugt med færgen, der sejler fra Havneby på Rømø til List på Sylt. Cykler må gerne medbringes til en oplevelsesrig dag i sadlen.
Golf i smuk natur
På Rømø kan I spille golf med skøn udsigt til både hav og klitter. For Rømø Golf Links ligger smukt placeret i Rømøs karakteristiske landskab. Golfbanen er tegnet af Michael Traasdahl Møller efter de traditionelle skotske linksbaner. Den 18-hullers golfbane udfordrer med søer, vandløb og kuperede greens. Der er mulighed for pay and play.

Overnatning
Lad os arrangere jeres ophold i de dejligste rammer, så I kan glæde jer til en afslappet ferie med masser af strandsurfing. I kan også finde inspiration til jeres overnatning her, hvis I hellere selv vil stå for opholdet. Der er mange muligheder - lige fra et ophold på et af Tønders fine hoteller til hyggelig camping på Rømø.
