top of page
Luksus glamping

Naturskøn Glamping

ved Silkeborg Søerne - 2 dage

PRIS FRA KR. 999 FOR 2 PERSONER

Oplev Danmarks Outdoor Hovedstad

Nyd din egen fredfyldte oase i et luksuriøst glampingtelt – med kun naturen som nabo og masser af oplevelsesmuligheder ved Silkeborg Søerne.

Du kan sagtens forkæle eventyrlysten, selvom udlandsrejserne for tiden er begrænset til et minimum. Med glamping ved Silkeborg Søerne får du nemlig en minitur, du sent vil glemme. Glæd dig til et eksotisk og eventyrligt anstrøg, når du sover i luksustelt i din helt egen fredfyldte oase omgivet af den frodige natur. Tag dukkerter i søen i solopgangens skær. Snør skoene til natursmukke vandreture og nyd panoramaudsigten fra Himmelbjerget. Lav mad under åben himmel. Nyd de mange aktivitetsmuligheder i naturen. Og gå i seng under glitrende stjernetæpper med kun naturens afslappende lyde omkring dig. 

Program >

Oplevelser >

Kort >

Book nu >

PRISEN INKLUDERER

EKSTRA OPLEVELSER

  • 2 dage i luksus-glampingtelt 

  • Seng, dundyner, puder, sengelinned og ekstra tæpper

  • Lamper

  • Mini-udekøkken (gasblus, service, gryde og køleboks)

  • 1 klapbord og 2 klapstole

  • Simpelt nødtoilet

  • Sammenklappelig trækvogn til oppakning 

  • Mulighed for at slå teltet op på lige netop dit yndlingsspot 

  • Outdoor-kit bestående af: lommekniv, pandelamper, viskestykke, toiletpapir og vådservietter

  • Inspiration til oplevelser og aktiviteter

PRAKTISKE OPLYSNINGER

  • Afhentning af telt inkl. udstyr sker på adressen Lyngbyvej 11, 8000 Aarhus C fra kl. 12 på dag 1 og afleveres senest kl. 15 på dag 2

  • Periode: Vi anbefaler, at turen foretages fra maj til og med september, hvor vejret er lunest

- Ekstra opredning pr, barn                               
- Udekøkken (køl, frys, koge og service)        
- Morgenmad pr. voksen/barn pr. dag           
- Helpension pr. voksen/barn pr. dag              
- Højsæson tillæg uge 27-32 i alt                     
- EVT hjælp til opsætning og nedtagning      
- Ekstra overnatning (begrænset antal steder)

DKK    200,-
DKK    250,- 
DKK      50,-
DKK    200,-
DKK    200,-
DKK 1.500,-
DKK    500,-

TILLÆGSPRISER

  • Der kan medbringes op til 2 børn mod tillæg. Gebyr pr. barn 

DKK    150,-

Kontakt vores rejseeksperter

henneing_edited_edited.jpg

Henning Winum Bruun
Forretningsudvikler

HB@ourstuff.dk
  27209020

Priser

FORSLAG TIL PROGRAM

Dag 1: Slå lejr i din fredfyldte oase 
Turen starter med afhentning af telt og udstyr i Aarhus. Herefter sætter du kurs mod Sønderskov ved Silkeborg Søerne, hvor du skal nyde dit ophold i noget af Danmarks smukkeste natur. Her bugter glitrende søer sig igennem landskabet, skovene breder sig frodigt, og det kuperede terræn overrasker med underskønne udsigter. Når du ankommer til Sønderskov, er det blot at finde din perfekte, fredfyldte oase. Måske med de frodige trækroner som himmelhvælving over dig eller i skovbrynet med udsigt til solopgangen over søernes sagte, blanke vand? Du bestemmer. For når du får dit eget møblerede glampingtelt med, kan du nemlig nyde naturen på tætteste hold lige, som du drømmer om. Langt væk fra andre campister, byliv og støjende forbifarende. Slå teltet op og tillad dig selv at trække vejret lidt dybere, end du plejer at gøre. For her kan du for alvor lade både roen og skuldrene sænke sig. 


Nyd dagen i fred og ro med afslapning ved teltet – eller tag på opdagelse i den skønne natur, måske med en vandretur til Himmelbjergets top, en sejltur med den ikoniske hjuldamper Hjejlen (mod betaling), eller oplev søerne med en flot tur i kajak, kano eller båd. 


Dag 2: Masser af aktiviteter i naturen 
Efter en dejlig nats søvn i luksusteltet, vågner du i dag til naturens lys og lyde. Det er tid til at stå op til morgenmad i det fri. Herefter har du dagen fri til de mange oplevelser og aktiviteter, området byder på. Skyl søvnen af dig med en morgendukkert fra den runde badebro ved Østre Søbad. Du kan også udforske Søhøjlandet – fx med en vandretur på den historiske Hærvej eller en af de øvrige 300 kilometer afmærkede vandreruter, der findes i området. Du kan også hoppe i sadlen til smukke cykelruter eller udfordrende mountainbiketracks. I Silkeborg Ørnereservat kan du opleve de imponerende, store rovfugle (mod betaling), og på søerne kan du tilbringe en fredelig dag med lystfiskeri. Eller måske er en hyggelig ridetur mere noget for dig (mod betaling). Silkeborg lokker med uanede muligheder for at være aktiv i naturen, så det er blot at kaste dig over dine yndlingsaktiviteter. Om eftermiddagen pakkes teltet sammen, og turen går mod Aarhus, hvor udstyr og telt afleveres.


Et skønt mini-eventyr er ved vejs ende, men minderne om fred, ro og oplevelser i naturen varmer længe efter, at hverdagen atter er over dig. 


Bemærk: Enkelte af oplevelserne er mod betaling hos de lokale udbydere. Du har dog rig mulighed for kvit og frit at tage din egen kajak, subboard, cykel, mountainbike eller lignende med dig på turen. 

Rigtig god tur!

Program

OPLEVELSER PÅ TUREN

Østre og Vestre Søbad

Husk at pakke badetøjet til en dukkert i Silkeborg Søernes rene, klare vand. Østre og Vestre Søbad byder dig velkommen til en hyggelig sommeroase med finkornet sand, arkitektoniske runde badebroer, børnebassin og gode faciliteter med omklædningsrum, brusere, toiletter og kiosk. 

Himmelbjerget 

Et must, når du besøger Søhøjlandet, er Himmelbjerget. Himmelbjerget strækker sig 147 over havets overflade og forsyner dig med en fantastisk udsigt over Julsø og det bugtende, frodige landskab. Fra Sønderskov kan du tage en vandretur dertil på ca. 7 kilometer. 

Læs mere >

Himmelbjerget
Oplevelser
Søhøjlandets vandretuter

Søhøjlandets vandreruter 

En af de dejligste måder at udforske området ved Silkeborg Søerne er til fods. Og er du glad for vandring, er du bestemt kommet til det rette sted. For Søhøjlandet rummer hele 300 kilometer afmærkede vandreruter, der lader dig udforske det flotte og varierede landskab.

Læs mere >

Mountainbike i den danske natur

Mountainbike 

Er du til en tur i sadlen, der sender pulsen på overarbejde, så kan du godt glæde dig til at finde den tohjulede frem. I Silkeborg Søhøjlandet venter nogle af Danmarks smukkeste og mest udfordrende mountainbikeruter, der nok skal give dig både sved på panden og naturskønne pitstops.  

Læs mere >

Udforsk søerne 

De mange søer bugter sig blankt og sagte igennem landskabet og indbyder i den grad til at udforske naturen fra søsiden. Så lej en kano eller kajak og nyd freden, når du glider smidigt igennem vandspejlet med udsigt til de grønne skove og den blå himmel.  

Læs mere >

silkeborg søerne

Minigolf og legeplads

Er ungerne med på turen, så er der garanti for sjov ved Indelukkets minigolfbane og legeplads – smukt omgivet af Gudenåen. I kan dyste på den 18-hullers minigolfbane eller brænde krudt af på legetårnet eller i gyngerne. Området ved Indelukket oser af sommeridyl og hyggelig stemning.  

Læs mere >

Hyggelig minigolf
Sejl med Hjejlen i Silkeborg

Sejl med Hjejlen 

Hjejlen er et ikonisk vartegn for Silkeborg og Søhøjlandet – så gå ombord og nyd en fornøjelig og historisk sejltur. Den gamle dame sætter nemlig en sej rekord som verdens ældste kulfyrede hjuldamper, der stadig er i drift. Hjejleselskabet tilbyder flere forskellige ture.

Læs mere >

Clampingskilt

Slap af og nyd idyllen

På en glampingtur er der intet bedre end bare at nyde freden og roen ved sit telt – omgivet af synet, lydene og duften af den fantastiske natur. Læn dig mageligt tilbage og lad skuldrene sænke sig. Tank en kop kaffe, læs din yndlings-krimi og giv dig bare hen, hvis øjenlågene bliver tunge. 

Læs mere >

FIND NEMT DINE OPLEVELSER PÅ KORTET

Kort

BOOK NU

Tak for tilmeldingen!

Book Nu
bottom of page